Producentsamarbejde

Matrixsamarbejdet er godt på vej. De hidtidige aktiviteter har afklaret fælles behov for maskinfællesskab samt køleopbevaring af friskhøstede grønsager. Endvidere har de første kurser afstedkommet et nyt tiltag om en ny småskala produktion af æg fra små mobile huse.

I 2014 opstartes en lille produktion af æg fra små mobile hønsehuse med ca. 220 høns. Æggene skal sælges direkte fra gårdene, og en model med ægaktier skal afprøves. Der hentes et hønsehus op fra Tyskland, en såkalt Huhnermobile. Denne skal først præsenteres på Roskilde Dyrskue inden den finder sin plads i Lejre hos en økologisk producent.

En ny ko-græsserforening er på vej på et areal mellem Svogerslev By og Svogerslev Sø lige op af HOFOR´s kildepladser. Arealet er omfattet af Natura 2000. Der er derfor gode muligheder for at hele området - både kommunens jorde og kildepladserne - kan få et naturmæssigt løft. En af planerne er at etablere vandhuller til både køernes drikkevand og så frøer får vand som de kan boltre sig i.

Hesselbjerggaard har gennem flere år sørget for afgræsning på den modsatte side af søen på egne arealer. Det var derfor nærliggende at indlede et samarbejde mellem Hesselbjerggaard og Roskilde Kommune m.h.p. afgræsning.

Et større areal og et større ansvar som løftes i fællesskab er vejen frem mod mere natur, flere produkter og et marked som er parat til at løfte sin del af ansvaret. Det er den slags som et matrix samarbejde også kan resultere i.A